Princip for undervisningen i madkundskab
På Frederiksberg Skole har vi stor respekt for allergier, individuelle
prioriteringer og religiøse forhold omkring mad. Disse principper beskriver,
hvordan vi som skole forvalter denne respekt og samtidig opfylder de
færdigheder og kompetencemål, som gælder for undervisning i faget
madkundskab.
Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om
mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning samt måltider og dermed
udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne
smags- og madvalg. Fagets har fire kompetenceområder:
• Mad og sundhed
• Fødevarebevidsthed
• Madlavning
• Måltider og madkultur.
Tilsammen tegner kompetencerne et ’bredt’ fag, som giver mange
deltagelsesmuligheder for eleverne af både teoretisk og praktisk karakter.
Faget er et ’smage’fag, hvilket betyder, at eleverne får smagsindtryk fra en
bred vifte af fødevarer og madretter. Smagsprøverne kan ikke erstatte
madpakken.
Hvis der er elever, der ikke må smage bestemte typer fødevarer, bedes
forældrene gøre underviseren opmærksom på dette. Det er ikke praktisk
muligt at sikre, at alle fødevaredeklarationer i alle tilfælde er grundigt læst
af underviseren, ligesom det heller ikke er muligt at garantere, at spor
diverse allergener ikke findes på køkkenredskaber m.m.
Skolen prioriterer at sikre mest mulig alsidighed i vores råvarer inden for de
økonomiske rammer. Det kan fx være ved at bruge årstidens råvarer. Det er
dog ikke muligt at prioritere særlige hensyn i skolens vareindkøb til
undervisningen.
Vedtaget af skolebestyrelsen august 2023.